Horsens Fjord syd – fiskepladser

Horsens Fjord syd - fiskepladserHorsens Fjord syd – fiskepladser langs sydsiden af fjorden, fra Boller Mole til og med Hundshage.
Sydsiden byder på godt havørredfiskeri året rundt. Det er dog ikke alle pladser som er lige gode under alle 4 årstider. Nogle egner sig bedre til vinterfiskeri end andre. De fleste er gode om foråret og om efteråret, nogle også om sommeren og få hele året rundt.

Også skrubber, multer, hornfisk, ål og makrel kan fanges fra pladserne. Alle undtagen skrubben er sæsonfisk.

Der er er fredningsbælter langs sydsiden, som man skal være opmærksom på. Skriv Horsens Fjord i søgefeltet i dette link: Kort…

Fra sydsiden kan man sejle til Hjarnø, hvor havørrederne er mange under bl.a. efteråret. Færgen sejler fra Snaptun Havn og det er muligt at medbringe sin bil.

Her under kan du læse om fiskepladserne langs sydsiden, hvad man kan fange, hvornår og hvor man kan og må parkere.

Beskrivelserne på denne del af siden, Horsens Fjord syd – fiskepladser, har ikke taget højde for alle ændringer i f.eks. de mange temperaturskift der kan være i løbet af et år. Desuden er der forskel på hver sæson, hvert år. Det både temperaturmæssigt, men også hvor længe eksempelvis sommer og vinter varer m.m. Perioder med ekstrem højvande eller lavvande inkluderet. Altsammen noget der vil ændre fiskeriet langs hver fiskeplads i fjorden.

Læs mere om lystfiskeriet i fjorden generelt her: Lystfiskeri i Horsens Fjord…

Jeg håber du fanger mange fisk og finder beskrivelserne brugbare.

Jari – Horsensfjord.dk og Lystfiskeri Danmark.

Boller

Boller

Boller ligger på sydsiden af Horsens Fjord. Det er også den inderste fiskeplads i denne del af fjorden. Fiskepladsen starter på østsiden af Boller Mole – en bade- og opholdsbro. Bunden er forholdsvis jævn...

Glud Håb en fiskeplads i fjorden.

Glud Håb

Glud Håb er fiskepladsen som ligger på modsatte side af Borre Knob. Fiskepladsen kan gås til fra Snaptun Havn, hvor en stor parkeringsplads er at finde. Der er en sti til fiskepladsen langs vandet,...

Aftenpladsen og havørreder i fjorden.

Aftenpladsen

Aftenpladsen i Horsens Fjord er let at komme til, men har på sin vis kun én reel parkeringsplads. Fiskepladsen er bedst at besøge om morgenen og om aftenen. Havørrederne kommer gerne tæt under land...

Borre Knob er en god fiskeplads til fangst af havørreder i Horsens Fjord..

Borre Knob

Borre Knob er en af de mest alsidige fiskepladser i Horsens Fjord. Man kan både komme helt ud til sejlrenden, fiske i et større lavvandsområde, samt i en dybere vig. Pladsen er af de...

Havørred fanget ved Hundshage ved Horsens Fjord

Hundshage

Hundshage er den yderste fiskeplads på sydsiden af Horsens Fjord. Selve fiskepladsen starter dog allerede fra Snaptun Havn længere inde, med lidt god vilje. Dog er fiskeriet efter havørrederne som regel mest givende, efter...