Lystfiskeri i Danmark

Lystfiskeri i Danmark

Lystfiskeri i Danmark – de mange muligheder

Lystfiskeri i Danmark er i dag mere end bare en hobby. Det er også en aktivitet i naturen som er uhyre mange penge i. Milliarder for at være en anelse konkret.

At der er penge i lystfiskeriet betyder, at en del arbejdspladser og arbejdsmuligheder opstår. Guidning, online reklamesalg overfor potentielle gæster i et givent område, flere grejbutikker, egen produktudvikling af fiskegrej fra mindre danske iværksættere og i det hele taget generel lystfiskerturisme.

Om det er godt eller skidt er der mange svar på. De fleste svar taler dog både for og imod.

Flere arbejdspladser er ofte en god ting. Desuden er det at kunne finde endnu en gren indenfor det at arbejde altid kærkommen. Men da der er tale om en hobby som involverer levende væsener, – hvilken betydning har det så for dem? Især i forhold til den stigende interesse og det stigende fiskepres?

Når der er penge i noget og endda mange af dem, vælges der så at se igennem fingre med, hvad det så kan lede til? Overfiskeri, stigende priser for fiskekort og lobbyisme osv.

Og hvordan går 600.000 danske lystfiskere i spænd med erhvervsfiskeri, kvoter og fiskebestande?

Lystfiskeri i Danmark står overfor flere og flere udfordringer. At man som menneske blindt kan vælge kun at se “hobbyen”, som sund for mennesket og naturen, ville være en enorm fejlantagelse.

Lystfiskeri bør forblive en hobby

Og det mener jeg som professionel lystfisker. I marts 2013 startede jeg med at fiske og skrive om det fuldtid. Efter nogle år hvor jeg kunne fange imellem 2500 og 3000 havørreder pr. år, begyndte jeg at stille spørgsmålstegn ved mine gøremål. Jeg tog måske 100 fisk med hjem af de mange fisk. Resten havde jeg enten lavet et hul i munden af eller ødelagt på anden vis – i hvert fald nedsat jagtmulighederne for. En krog i munden kan ende med mange gener. Flere end jeg kan påvise…
Jeg fortsatte alligevel… Min undskyldning var, at det var mit arbejde og jeg skulle kunne skrive om hvad muligt er og var.
I dag er jeg stadig i et evigt dilemma. Jeg elsker at fiske. Elsker jagten på fiskene og de mange spørgsmål om dem man jager svaret på.
(Se og læs om et eksempel). Nogle som jeg ved aldrig bliver besvaret. Det er alt sammen en del af det der holder gnisten tændt. Derudover elsker jeg at se fisk tæt på og at lykkedes i fangsten. Nogle elsker jeg spise, andre er sjove at fange. Eksempelvis gedden under overfladefiskeri. Men jeg spiser ikke gedden. Aldrig. Så hvad får mig så til at tillade mig selv at fiske efter den? Gedden kommer jo til skade i langt de fleste tilfælde om jeg vil det eller ej.

At fiske efter noget man vil spise er på sin vis det eneste ordentlige. At fiske efter fisk for at have det sjovt selv og derefter at genudsætte dem, er noget ganske andet. Hvilket eller hvad, er der også mange svar på…

Så hvad gør jeg/vi?

Det må være op til en selv naturligvis. Jeg har valgt at skære ned på mit geddefiskeri til 3-4 gange om året. At jeg ikke har skåret helt ned, er fordi jeg i dette tilfælde er ren og skær egoist. Det samme gælder mit lystfiskeri efter alle andre arter jeg ikke vil spise.
Man kan sammenligne det lidt med:

Lystfiskeri i Danmark – de gode sider

I Danmark har vi, trods landets størrelse, uendelige muligheder for lystfiskeri. Fra kysten, i havet og i fjorden kan vi fange flere end 200 fiskearter. I de ferske vande flere end 35.

Langt de fleste er spiselige.

Laksefiskeriet i Danmark eksempelvis, kan måle sig med det man finder i mange af Norges og Sveriges lakseelve. Nogle danske åers laksefiskeri overgår endda det, som kan opleves i nogle af de andre nordiske lande.

Vores havørredfiskeri i åer, fjorde og langs de danske kyster er i aboslut verdensklasse.

Vi har søer med gedder over 20 kg. Danmark kan desuden også bryste sig af at have store antal blåfinnede tun. Fisk over 200 kg.

Vi har stadig lækre vandløb med stalling, snæbel og bækørreder. Vi har vande med karper, sudere, karusser og sandart.

Hvert år får vi besøg af havbars, sild, tobis, brisling, makrel og hornfisk m.fl. Endda hajer og rokker kan fanges i Danmark og bliver det da også…

Diversiteten i de danske farvande, samt søer åer og bække er enorm og unik, set ud fra Danmarks beskedne fylde i Europa.

Men hvor længe varer det overflødighedshorn og formår vi at ødelægge det? Vil vi overhovedet ændre vores tilgang til naturen og lystfiskeriet. Sidst med ikke mindst… Er det nødvendigt?

Jari.


Læs om lystfiskeri i Danmark her: Lystfiskeri…