Havørredstandpladser
Havørredstandpladser – vejen til større fisk
Havørredstandpladser er normalt kendt fra åerne i Danmark. Det er dog ikke kun der de kan findes. Standpladserne er også i høj grad langs de danske kyster og i de danske fjorde.
Horsens Fjord udmærker sig ved, at have flere standpladser på begge sider af fjorden. Men med det i mente, er langtfra alle nemme at finde. Man kan med fordel medbringe sine waders når de skal findes, for en del af standpladserne er ikke tæt under land. Hvilket på landsplan er ret udsædvanligt.
Søg og du skal finde og fange
Når man nu endelig står i fjorden og er klar til at fiske, er det ikke altid en fordel bare at fiske så meget vand af som muligt. På den anden side er det heller ikke en fordel, at stå stille og forvente at fiskene kommer til en.
Strækningerne skal gerne “kæles” for, læses og systematisk affiskes… En strategi for fiskeriet er rar at have tænkt ind i hver fiskerplads.
I denne artikel fortæller jeg om, hvordan jeg griber Horsens Fjord an.
Havørredstandpladser – scenarier
Hver et dyr, skabning eller fisk i dette “univers” vi kalder jorden, har sin rangorden. Det er både naturligt og rene fakta. Havørrederne i Horsens Fjord er ingen undtagelse.
- En stor havørred har været på en lang rejse for at komme frem til fødeåen. Nu begynder anden del af rejsen. Rejsen op i åen.
Denne ørred skal bl.a. samle kræfter til turen opstrøms i vandløbet. - En stor ørred som netop har gydt. Denne ørred skal nu ud og fede sig op for at komme til hægterne igen. Ørreden har kæmpet mod andre gydemodne fisk om at få plads, lægge rogn, befrugte rogn, overkomme forhindringer, stryg, stærk strøm, skarv, oddere, lystfiskere m.m.
Resultat/ørredernes ageren: Begge har brug for at spise så meget som muligt, så nemt som muligt.
Det gøres lettest ved, at stille sig over en muslingebanke, ved større sten, i et lavvandet område, i en mindre vig og i vintertiden generelt, der hvor vandet er varmest.
Hver en banke, hvert et område med sten, hver en vig og hvert et område med varmere vand er et stort trækplaster, når det kommer til Horsens Fjord-ørredens byttefisk og byttedyr.
Muslingebankerne fungerer som rev. Ganske som man ser det i ethvert naturprogram, samler der sig fisk omkring revet og derfor jager hajerne netop der. I Danmarks tilfælde er det havørreden der er hajen. Og rejer, kutling, hundestejler, tanglopper, småsild og f.eks. tobis er revfiskene.
Det samme gælder for områder med flere store sten – ofte er én eller 2 dog nok. Der skal typisk ikke mere til at udgøre én eller flere havørredstandpladser.
Havørredstandpladser – derfor gør de det
I de lavvandede områder af fjorden, er der ofte så lavt vand, at havørreden kun skal jage fremad eller til siderne. Bytteemnet kan på grund af det lave vand, ikke kan flygte hverken op eller ned. Færre kræfter brugt for havørreden. Få byttefisk og byttedyr er så hurtige som fjjordens smukke havørreder.
En stor fisk vil ofte stille sig, hvor der er flest fødeemner og kan blive der i flere dage, sommetider uger. Typisk indtil den er stærk nok til at fortsætte sin rejse ud af eller ind i fjorden.
En havørred som har taget standplads vil forsvare sit territorium. Kun en større eller mere adræt havørred, kan få den væk derfra. Så har man fundet sig nogle standpladser i Horsens Fjord, er det ofte ret store fisk man fanger. Fra 60-90 cm. Her får man de bedste resultater med store agn.
Man skal ikke forvente at der altid er en standpladsfisk, når standpladsen er fundet. Men kender man til flere af dem, vil chancen for at ramme en stor fisk under hver tur være betydelig større.
Det er ikke kun opgangsfisk på vej op i åen – eller nedgangsfisk på vej ud af både fjord og å, der er at finde på disse pladser. Også store blankfisk/overspringere kan stille sig disse steder. Skulle jeg dog sætte tal på hvor ofte det sker, taler vi ca. om 1 ud af 20 fisk.
Agn til standpladsfisk
Der er uhyggeligt mange skrøner forbundet med havørredfiskeri. En af dem er, at man skal fiske med små agn om vinteren. Det er ganske simpelt ikke korrekt. Uden at gå alt for meget ind i, hvorfor det ikke er det, tager jeg ganske simpelt kun udgangspunkt i standpladsfiskene, som jeg her skriver om.
Ofte oplever jeg at fisken på standpladsen, når jeg fisker med små agn, kun følger min flue eller mit blink til dørs. Uanset årstid. Sommetider viser den ryggen i overfladen eller farer frem mod agnen for kun at vende og hvirvle, som for at skræmme.
Det kalder jeg territorial adfærd.
Er fisken sulten tager den hvad som helst og ingen advarsler gives. Men på de tidspunkter hvor standpladsfisken kun markerer sit territorium/sin standplads, bruger jeg de største agn jeg kan finde. Blink helt op til 40 gram eller rørfluer, hvis fluestangen er i spil. Også uanset årstid.
På den måde er “udfordreren” (min agn) større og fisken på pladsen bliver langt mere aggressiv. Ofte ender jeg med at fange den.
Når man fanger en halvstor ørred med ar/mærker, er det ligeså ofte en anden havørred den har været i karambolage med og ikke garn, en odder, skarv eller en sæl.
Jeg ser oftere end man skulle tro, en havørred på 40-50 cm. springe en meter ud af vandet, efterfulgt af en stor hvirvel. Ofte når jeg så kaster ind i området, fanger jeg en fisk i langt større størrelse.
De halvstore fisks reaktion, idet den springer ud af vandet, er ganske normal, når angrebet af en større fisk eller et andet rovdyr.
Standpladsfisken fanges derfor nemmest og oftest med store agn. Men er den ikke mæt eller har den måske først lige på dagen hvor du ankommer, indfundet sig på pladsen, så er den sulten og tager gerne hvad som helst. Stort eller småt.
Uanset hvornår man møder fisken, så er store agn at foretrække, som en slags helgardering. Det er nemlig ikke altid man får flere chancer end én, den dag.
Så er der heldigvis ofte også dagen efter. En af fordelene ved at fiske over havørredstandpladser…
Det kommer naturligvis også an på fisken. Har den været der i nogen tid, kan du have mødt den på sidstedagen og må derfor vente til en ny standpladsfisk byder op til dans.
Jari – Horsens Fjord
Overnat på nordsiden, hvor flere gode standpladser er at finde: Læs mere…