Pøt Strand

Pøt Strand - en fiskeplads i As Vig

Pøt Strand – en lille joker i As Vig

Pøt Strand er en rimelig god fiskeplads i As Vig. Fiskepladsen er let tilgængelig, hvis man kun fisker omkring og fra bølgebryderne. Man kan dog også fiske mod nord, hvor en del træer er væltet i vandet. Dette er ofte en god vej at gå fangstmæssigt, men en anelse besværlig. Ikke kun på grund af træerne, men også fordi bunden er utrolig glat her og der. Det skyldes en leret bund. Man kan med fordel fiske langs land og foretage lange kast udad. Havørederne er ofte at finde og fange begge steder.

Her er iøvrigt tale om en ret smuk fiskeplads i As Vig.

I ny og næ slipper regnbueørrederne ud fra havbruget i området. I de perioder er der derfor også en del af dem at fange.
Læs mere om det her: Havbrug og regnbueørreder…

Fra maj og et par måneder frem er der også hornfisk på fiskepladsen.

Pøt Strand – årstider

Strækningen er egentlig værd at besøge året rundt, men jeg vil dog fremhæve det sene efterår, vintersæsonen og derefter frem til og med maj. Er sommeren mild og ikke for varm, kan der også være en del havørreder i området.

Fiskemuligheder og valg af agn

Man kan godt fluefiske langs pladsen, men det er ikke særlig effektivt. Ofte hentes havørrederne længere ude, og selvom jeg har skrevet at der også er fisk inde langs, land, er det ofte færre end længere ude. Pladsen er for dyb til at vade ud på mange steder.
at spinnefiske er oftest vejen frem ved Pøt Strand.

Her kan både benyttes kystwoblere og blink.

I sommerhalvåret kommer man langt med hvid, sølv, hvid/grøn og sølv/blå. Også brune agn og agn i kobber kan være effektive. Under vinterhalvåret kan man få en del fisk ved at bruge rød/sort, hvid/lyserød og brun/sort eller brun/hvid.

Det er svært at sætte tid på hvornår skiftet sker. Der må man ud på pladsen og se hvad havørrederne “siger”.

Vælg gerne blink der kan hænge og rotere længe når der fiskes i den koldeste tid.

Parkering ved Pøt Strand

Man parker på en stor parkeringsplads lige ovenfor fiskepladsen. Derfra er en lille sti ned til vandet. Jeg vil anbefale at man fisker mod nord og bliver på land indtil man er for enden at stenhøfterne.

Parker her: Parkeringspladsen…

Knæk og bræk ved denne finde fiskeplads i As Vig.

Jari – Lystfiskeri Danmark

error: Content is protected !!