Horsens Fjord – information

Horsens Fjord information.

Horsens Fjord er som så mange andre fjorde i Danmark, et samlingssted for naturentusiaster og sportsinteresserede. Dyrelivet er rigt rundt om fjorden og flere smukke skove er let tilgængelige, uanset hvilken side man vælger at besøge.

Aktiviteter – sport og motion

Cykelruter, vandreruter og løberuter

Vandreruter samt cykel og mountainbikeruter kan benyttes nær Horsens og Horsens Fjord.

Se flere spændende ruter her: Cykel og mountainbike…
Læs om stierne i Horsens her: Vandreture…


Kajaksejlads og rosport

Kajaksejlads kan dyrkes langs begge sider af fjorden. Turen langs nordsiden tager en forbi Vorsø og Vorsø Kalv – to spændende øer hvor havørnen ofte ses passere, yngle og til tider jage.

Lær at sejle i kajak med den lokale kajakklub. Læs mere: Kajaklubben…

Se også fjordens roklub her: Roklubben…


Sejlads med både og joller m.m.

Sæt båden i vandet og oplev den smukke fjord fra vandsiden. Se hvor du kan søsætte din båd her: Slæbesteder…


Vindsurfing, kitsurfing og paddleboarding

I fjorden er et par store lavvandsområder, hvor flere vandaktiviteter kan udføres.

Fjordens bedste område til vindsurfing, kitesurfing og paddleboarding finder du her: Borre Knob…
Et andet godt sted ligger på den anden side af fjorden ved Alrødæmningen. Se det her: Dæmningen…


Badestrande

Der er flere badestrande ved fjorden. Her er de reneste – de med mindst tang, sten og muslinger m.m.

Boller Mole – giver adgang til dybere vand i den indre del af fjorden…
Find den her: Molen…

Hjarnø Odde – lækkert sandområde
Find den her: Odden…

Bystranden – et bynært strandområde
Find den her: Langelinie…

Husodde Strand – hvidt sand og badebro
Find den her: Stranden…

Aktiviteter – natur og dyr

Horsens Fjord er et stort og lækkert naturområde. Havørne, fiskehejre og fiskeørne kan ses svæve over fjordens enorme vandspejl og skovens dyr kan ses imellem skovens træer eller ved områdets vandløb og vandhuller for at drikke.

Vorsø

Vorsø er en fredet ø, hvor der årligt laves guidede ture til. På øen kan man bl.a. se store antal sommerfuglearter og flere end 50 ynglende fuglearter inkl. havørne. Book evt. ture her: Odder Museums naturvejledning…


Vandretur i skoven langs vandet

En dejlig vandretur langs nordsiden af fjorden starter udfor Horsens City Camping. Derfra kan man gå ud til Brakør via. en sti i skoven, langs fjorden. En utrolig smuk tur på ca. 3,6 km. hver vej. Se den her: Ruten…
Når turen er overstået kan man købe en is i campingpladsens kiosk og evt. nyde den ved et bord/bænkesæt ved vandet.


Hjarnø

Hjarnø er en utrolig dejlig ø i Horsens Fjord. Man kan medbringe sin bil til øen via. færgen.
Der er desuden både cykelruter, vandreruter, minigolf og spisesteder m.m. på øen.
Der er ofte en del sæler at finde rundt om Hjarnø. De smukke dyr kan ses jage langs øens bredder efter havørreder, hornfisk og makrel m.m.
Læs om mulighederne her: Aktiviteter på øen…
Læs også om mulighederne for lystfiskeri på øen her: Hjarnø Lystfiskeri…


Snaptun og fugletårnet ved Tønballe

Denne gåtur fra Snaptun Havn og derfra ad Snaptun Strandvej til fugletårnet, er en hyggelig gåtur på godt og vel 1,2 km. Derfra kan man fortsætte ad stien langs vandet i skoven.

Parker her: Havnen…


Fiskeguide ved Horsens Fjord

Book guidede fisketure ved Horsens Fjord. Turene er for alle. Begyndere såvel som øvede. Lær fiskepladserne at kende, hvordan fiskene fanges og få den nødvendige viden med, så du selv kan fange finde og fange fiskene fremover.

Læs mere her: Guidede fisketure…


Horsens Fjord – spisesteder

Man kan spise ved fjorden flere steder. Her er nogle af fjordens bedste restauranter.

Horsens Havn – Pynten…
Find den her: Parkering…

Øen Alrø – Alrø Købmandsgård…
Find den her: Parkering…

Borre Knob – selskaber og arrangementer…
Find stedet her: Parkering…

HjarnøDen Gamle Smedie…
Find stedet her: Parkering…

Information om fjorden

Horsens Fjord er ca. 18 km. lang. og har en gennemsnitsdybde på ca. 3,5 m. De mange lavvandsområder betyder, at dybere vand i reglen kun findes i og tæt op ad sejlrenden.

Fjorden er for det meste klarvandet, men kan blive en anelse grumset i vindsiden under kraftig pålandsvind.

Strømmen er sjældent kraftig under ebbe og flod, med undtagelse af de landområder som ligger helt ud til sejlrenden.


Lystfiskeri i fjorden kan du læse mere om her: Lystfiskeri i Horsens Fjord…


error: Content is protected !!