Grejbutikker

Grejbutikker ved Horsens Fjord.

Grejbutikker ved Horsens Fjord og omegn kan du finde her. Butikkerne har hver især grej til havørredfiskeriet i fjorden, samt til lystfiskeri efter hornfisk, makrel, sild og ål.

Langt de fleste har også grej til bl.a. put and takefiskeri, geddefiskeri og aborrefiskeri. Å-fiskeriet i området sælges også grej til.

Alle grejbutikkerne har desuden et fornuftigt udvalg af fiskestænger, fiskehjul og liner. Brug siden her til at pejle dig ind på hvilke blink og kystwoblere du skal bruge. Butikkerne har noget de gerne vil sælge og det er ikke altid lige det der passer til perioden, dagen, ugen, måneden eller årstiden. Man fisker ikke meget når man står i en butik.

Brug derfor artiklen i linket som pejlemærke. Afviges der alt for meget fra disse blink, farver og størrelser m.m. – fanges der generelt set færre fisk: Endegrej til fjorden…

Det meste af endegrejet i artiklen har nogle af de nedenstående butikker og man behøver derfor nødvendigvis ikke at købe dem online.

Effektlageret –  fiskegrej i alle prisklasser
Vejlevej 70
8700 Horsens

Sportshuset – et mindre udvalg i den billigere ende
Åboulevarden 65
8700 Horsens

Våbenshoppen – et mindre udvalg i den billigere ende
Hestedamsgade 10
8700 Horsens

Grejbutikker – Stænger, hjul og liner

Jeg vil her komme med mine anbefalinger til havørredfiskeriet, samt grej til fiskeri efter hornfisk og makrelfiskeriet.

Spin

Spinnestænger fra 5-9 fod er mere end rigeligt.

Til havørredfiskeriet og fiskeri efter hornfisk og makrel med blink og kystwoblere – stænger fra 5 fod og op til max. 8 fod.
Til lystfiskeri med bombardaflåd eller makrelforfang – en stang på 9 fod.

Linetykkelse: Nylon: 0.28. mm – fletline: 0.10-0.15 mm.

Hjul i str. 1000 til 2500.

Flue

Fluefiskeren behøver ikke tungere grej end op til klasse 6 og en intermediate-flueline eller flydeline.

God fornøjelse

Jari – Horsens Fjord og Lystfiskeri Danmark


Har du det rette udstyr men oplever at du ikke fanger noget, så book en fiskeguide: Guidede fisketure…


error: Content is protected !!