Alrø – en del af Horsens Fjord
Alrø er ikke et naturmæssigt paradis. Nuvel der er en del fugleliv på øen, som egentlig bare er endnu landbrugsø i Danmark. Alligevel prøver de lokale på at tiltrække turister. I dette tilfælde da også på flere gode grundlag.
Hyggelige spisesteder som Cafe Alrø og Møllegården for eksempel, er altid et besøg værd både morgen middag og aften, når de holder åbent i sæsonerne. Begge steder er da også populære og fulde af historie. God mad og god service er altid en selvfølge uanset hvilken af de to spisesteder man gæster.
Læs mere om restaurationerne her:
I den sydvestlige ende af øen er en lille havnemole. Fra den kan man både fiske og bade.
Alrø er 8 kvadratkilometer stor og dermed også den største ø i Horsens Fjord.
Alrødæmningen
For at komme over til øen skal man passere Alrødæmningen. På vestsiden af dæmningen, før man kører over, er der både toilet, badestrand og bord/bænkesæt. Fra dæmningens østlige side kan man fiske efter hornfisk og havørreder. I perioder er der også mange regnbueørreder på begge sider af dæmningen. Det sker i forbindelse med de hyppige udslip fra fjordens havbrug. Læs mere om det her: Havbrug i Horsens Fjord…
Mange jægere sejler også ud fra stranden på vestsiden i deres kajakker for at jage f.eks. ænder og gæs m.m.
Andre oplevelser på og omkring Alrø
Oplev øens gallerier, kirken, cykelfærgen til Snaptun eller tag en kajaktur ud til polderne syd for øens østligste spids. Man skal dog være opmærksom på perioden for fuglefredning på polderne. Polderne ligger i det der hedder Lerdrup Bugt Vildtreservat. Her er færdsel forbudt i perioden fra 1. april til og med 15. juli.
Når man må færdes på polderne kan mange havørreder f.eks. fanges derfra. Se denne video fra oktober 2025 : Polderne og lystfiskeri…
God fornøjelse
JP
